Skægkræ i Fortbo

Published by Ejendomskontoret on

Kære beboere i Fortbo

Beboere i opgang 301 og 309 har den seneste tid observeret skægkræ i lejlighederne.

I denne forbindelse skal vi i første omgang henlede opmærksomheden på, hvis I har skægkræ at foretage følgende i lejlighederne:

 

  • Sprøjt almindelig insektspray på skægkræet.
  • Støvsug grundigt og ofte i hele lejligheden – støvsug ekstra grundigt i revner og sprækker. Hvis du får støvsuget skægkræ op, så tøm støvsugeren/støvsugerposen udenfor.
  • Undgå at lade madrester stå fremme – pak dem grundigt ind i fx lufttætte beholdere.
  • Få evt. lavet en silikonfuge langs væggen der, hvor du har opdaget insektet. Det kan lukke de revner, den kommer ind ad.

Det er yderst vigtigt, at alle beboere sørger for den fornødne daglige rengøring, da Skægkræ let kan bevæge sig rundt i bygningen. Dette gælder også i klædeskabe mv.

Skægkræ er ikke fremme ved højlys dag, men gemmer sig i varmt miljø og, hvor der er mørkt.

 

Skægget sølvkræ kan leve af al slags mad, men spiser typisk tørre madvarer som mel og havregryn. 

 

Ejendomskontoret er i gang med at indhente tilbud på skadesdyrsbekæmpelse, således samtlige lejligheder kan blive gennemgået og behandlet. Behandlingen skal foretages 3-4 gange i samtlige lejligheder.

 

Ejendomskontoret opfordrer beboerne til at meddele, hvis I observerer skægkræ således vi kan få registreret, hvor udbredt det er. I kan skrive til ejendomskontoret@fortbo.dk i tilfælde af, at I ser skægkræ.

 

Står du og er ved at sælge bolig, skal du huske at gøre opmærksom på problematikken, hvis du har konstateret Skægkræ.

 

For spørgsmål til ovennævnte er du velkommen til at kontakte Ejendomskontoret.

error: Indhold er beskyttet !!