Cykler, knallerter, barnevogne og øvrige effekter

I henhold til ordensreglementet for Ejerlejlighedsforeningen Fortbo må ”cykler, knallerter og barnevogne ikke henstilles i nedgange til kældre og elevatortårne, på svalegange og i opgange, men henvises til de eksisterende cykelstativer og de dertil indrettede kælderrum.

Det er ligeledes ikke tilladt, at henstille cykler eller lignende på fortovet foran opgangene eller op ad husmure. Effekter må ikke fastlåses til bygninger eller lignende. Ulovligt hensatte effekter fjernes uden varsel.

Det er ikke tilladt at henstille effekter på ejendommens fællesarealer, når placeringen har karakter af opbevaring eller lignende.”

Som alternativ kan du benytte cykel- og barnevognsrum i kældrene.

Der er ingen faste pladser, man tager den plads der er ledig, men selvfølgelig kun cykler i cykelrum og barnevogne mv. i barnevognsrum.

Øvrige genstande placeres i egen kælderrum eller lejlighed.

Ca. 1 gang om året foretager ejendomskontoret en cykel- og barnevognsoprydning, hvor alle defekte og ubrugte cykler og barnevogne fjernes. Beboerne bliver informeret herom.

Der henvises ligeledes til bygningsreglementet og beredskabstjenesten.

For spørgsmål til ovenstående kan Ejendomskontoret kontaktes.

COVID-19

For at begrænse smitten af COVID-19 opfordrer vi til, at du kontakter ejendomskontoret på mail eller telefon.

error: Indhold er beskyttet !!