Sådan løser du problemer med for lavt vandtryk

Har du problemer med et for lavt vandtryk i bruser eller vandhane?

Kalk, skidt og småsten kan sænke vandtrykket mærkbart, fordi det forhindrer vandet i at strømme igennem perlatorer og vandbegrænsere. Grus kan nemt finde vej ind i vandrørene, hvis der har været et brud et sted i vandnettet.

 

Skru luftblandere (perlatorer) på vandhaner og brusere af med fingrene eller med en tang og rens dem for evt. snavs og småsten. Afkalk dem, hvis der er brug for det.

 

Tjek evt. trykket, når filtrene er skruet af. Bliver det ikke bedre, kan det skyldes fejl i selve blandingsbatteriet, som måske skal skiftes. De kan også være kalket til, men løsningen er den samme – de skal skiftes.


Tjek også, at afspærringsventilen, hvis din vask har sådan en, under vasken er helt åben, så vandet kan flyde frit. Ventilen kan eventuelt udskiftes, hvis den er tilkalket og svær at dreje. Det kræver dog en autoriseret vvs-installatør.
Et lavt vandtryk kan også skyldes, at hovedhanen ikke er åbnet tilstrækkeligt. Hovedhanen sidder i lejligheden ved vandmåleren. I 3V lejlighederne i stue, 1 og 2. sal sidder disse ved toilettet (det lille) og i 1V lejlighederne sidder de i køkkenskabet. På 3. sal sidder disse under gulvet ved hoveddøren.

Du kan selvfølgelig også ringe til Ejendomskontoret og så kommer vi og er behjælpelige 🙂