Om

Foreningens navn er Ejerlejlighedsforeningen ” FORTBO”.

Foreningens hjemsted er Rødovre Kommune under Rødovre Ret, der er foreningens værneting.

Foreningens område er ejerlejligheder og fællesarealer i ejendommen matr. 18 y, Islev by og sogn, beliggende Rødovrevej 301-323 A, 2610 Rødovre.

Foreningen forestår drift og vedligeholdelse af fællesanlæg og fællesarealer i overensstemmelse nærværende vedtægter og Foreningens ordensreglement. Foreningen varetager tillige medlemmernes interesser i deres egenskab af ejere af ejendommens ejerlejligheder og udfører i øvrigt de opgaver, der måtte blive henlagt til Foreningen i medfør af ufravigelig lovgivning eller måtte følge af forholdets natur, herunder opretholdelse af ro og orden indenfor ejendommens område.

Foreningen varetager i øvrigt i overensstemmelse med generalforsamlingsbeslutning herom medlemmernes fælles interesser i forhold til de under Foreningens områdehørende ejendomme og fællesanlæg m.v.

Til varetagelse af Foreningens formål skal tilvejebringes og administreres de til vedligeholdelse og drift fornødne midler, herunder skal Foreningen være berettiget til at tilvejebringe finansiering eller opkræve de økonomiske midler hos medlemmerne, der er nødvendige for opfyldelsen af formålet.