Status på vandforsyningen

Vandledningen som forbinder blok C fra vores varmecentral er læk ude under fortovet. Desværre er der ikke monteret en kuglehane så vi kan lukke for vandet kun til blok C. Derfor er alt vand lukket i alle 3 blokke.

 

Desværre må jeg meddele, at det ikke er muligt, at skaffe materialerne i Danmark før i morgen, hvorfor følgende nødberedskab er iværksat.

 

  1. Der skaffes en kuglehane, så vi kan lukke for tilgangen til blok C.
  2. Blok A og B (301 til og med 315A) vil få vand senere i eftermiddag. Ca. kl. 18
  3. Der vil blive opsat toiletvogne til bygn. C (317 til og med 323A)
  4. Der kan afhentes vand fra blok B i gavlen ved nr. 307 og ud for opgang 307. Dem som har en vaskebrik, kan også hente vand fra vaskeriet. Toilettet ved vaskeriet kan også benyttes af dem som har en vaskebrik.

 

Vi håber at ovennævnte beredskab er klar fra kl. 18:00

 

Vandet lukkes igen i morgen for alle bygninger, når vi har fået materialerne. Der udsendes en sms og orientering på hjemmesiden og Facebook.

 

Hvis alt går efter planen vil alle i Ejerlejlighedsforeningen Fortbo have vand igen i morgen.

 

Følg med på foreningens Facebook side og hjemmeside, hvor vi løbende holder jer orienteret.

 

Jeg skal i denne forbindelse, opfordre alle til, at tilmelde sig Ejerlejlighedsforeningen Fortbo Facebookside og sms service, således I modtager løbende information i lignende tilfælde. Dette kan ske via foreningens hjemmeside www.fortbo.dk

Skulle du have spørgsmål til ovennævnte kan jeg kontaktes på 36 70 69 89.

Hilsen

 

Henrik